Her i SCL cykler vi socialt, vi hjælper hinanden, og vi venter på hinanden.
For de fleste af os deltagere på Social Cycling er fællesskabet en social samling hvor vi har en dejlig cykeltur sammen, med kaffestop, lidt snack, en masse snak, nye cykelveje og natur, og en hel del mindre hastighed og cykel performance.
Alle har gang i alt muligt andet end cykling, fx sommerhus, familie, golf, løb, vandring, fitness, styrketræning, osv.
Mange af os er medlem af rigtige cykelklubber med mange flere træninger, det er typisk Allerød og Farum cykelklub.
De klubber er godt supplement for os i SCL hvis man fx. 1) har et ønske om at cykle rigtig meget 2) måske har man et mål om at opnå en bestemt cykelform.
Hos Social Cycling SCL forsøger vi at have KUN 1 ugentlig fællestur.
Den ene fællestur ligger altid på lørdag formiddag, så man kan regne med den, og den bliver slået op i Facebook gruppen.
SCL har ingen trænere, vi har dog en kernegruppe af ryttere som slår fællesture op i Facebook gruppen, og som forsøger at holde lidt samling på tropperne på vores fællesture.
Vi har ikke flere ugentlige fællesture, da de fleste af hos laver mange andre ting og ikke har tid til flere ugentlig cykelture. Gennem den ENE ugentlige cykeltur er håbet at folk kan prioritere deltagelse den ene eller anden eller tredje lørdagstur, når de endelig bliver slået op. Da det ikke er hver lørdag vi har fællestur.
Hvis man vil cykle flere gange i løbet af ugen, eller der ikke er slået en fællestur op, så er man selvfølgelig meget velkommen til at bruge SCL Facebook gruppen til at forsøge at samle nogle af sine SCL kammerater til en tur alligevel.
Som med alle andre Facebook fællesskaber er vi allesammen opmærksomme på om opslag i gruppen kan virke som spam eller privat snak, så vi allesammen får lyst til at mute notifikationer fra SCL gruppen, og det ønsker vi i videst muligt omfang at undgå. Så vær opmærksom på hvad du slår op, og hold den gode positive Social Cycling stemning.
| Direkte link til klubkasse betaling er her, husk at logge ind med din Holdsport profil så går det nemt nok: https://www.holdsport.dk/team_payments/new?team_payment_group_id=8254 Eller brug tilmelding til holdet øverst på hjemmesiden. |
Vi holder et lavt tempo 22-28 km/time, og holdet er for dig som værdsætter cykling med andre, natur og fællesskab.
Som sagt forsøger vi at komme afsted hver lørdag kl. 8.30 elle r 9, gerne 2½-4 timer, lidt kortere i starten af sæsonen og lidt længere mod slutningen.
Turene går nordpå omkring Gl. Holte, Sandbjerg, Høsterkøb, Hørsholm, Sjælsø, Avderød, Strandvejen, Kirkelte, Allerød, Farum, Værløse, Kirke Værløse, og på de længste ture mod vest eller mod Fredensborg🌞
Når vejret er godt tager vi et hyggeligt kaffestop i løbet af turen😊
Dertil bruges Klubkassen, så husk at få betalt!
Vi cykler socialt, vi hjælper hinanden, også med cykler og teknik, og vi venter på hinanden ved passende steder hvor der kan opstå spredning, fx efter hårdere bakker som fx Åsebakken, Gøngehus bakken, Tyrens Nakke og lignende.
Da der er stor spredning på folks niveau og ønske om hastighed, er det vigtig evt at huske "rigtig performance træning, tager vi allesammen på andre ture, anden træning som løb, spinning, eller roning"
De hurtigste skal altid holde igen, tænke socialt, tage ekstra vægt med, køre med "brems", tage føringerne i vinden, og altid vente, evt køre tilbage og køre med de sidste op til samling af gruppen😊
Gruppen er for alle os som gerne vil cykle sammen med andre, i et hyggeligt tempo, være en del af et fællesskab, og eventuelt drømmer om cykeltur i bjerge🚵♂️ Vi har
Uanset om det er online eller i virkeligheden, så hjælper vi hinanden😊
Husk: hver fællestur har en begivenhed i SCL Facebook gruppen, det er vigtigt at du tilmelder der så du får besked om evt ændringer, aflysning, mødested og du kan tilføje turen til din kalender.
Vi starter udendørs omkring påske hvert år.
Cirka 1. oktober forsætter 5-10 stykker af os til "SCL Spinning hos PureGym Holte Midtpunkt".
Her forsætter vi med at mødes i god SCL stemning, vi kører sammen hos Klaus som er PureGym instruktør, vi drikker SCL klubkasse-sponsoreret fælles kaffe og spiser TooGoodTooGo snack, fuldstændig som på lørsdags landevejsturene.
Der er dog ingen Facebook opslag om PureGym Spinning, da det fuldstændig følger PureGym app og setup, og det gælder i øvrigt om at at få meldt sig til i god tid da Klaus's timer er overtegnet 4 uger frem ca 5 min efter muligheden for tilmeldig åbnes når ugens hold starter fx kl. 9.20.
Vi har pt. ikke fælles gravel, MTB eller vintertræning ud over spinning.
Vores SCL fællesskab fortsætter henover vinteren, via SCL Spinning, og ved at give hinanden Strava kudos og kommentarer på vores allesammens forskellige vinter aktiviteter, og dertil har vi en privat Strava gruppe så det er nemt at få overblik.
Du skal have en racer cykel, i god stand, dvs bremser, gear osv skal virke.
Alle kan i princippet været med, dog skal du kunne køre gruppe kørsel, være i stand til at holde et hjul og spare dine kræfter, du skal også være okay med 2 timer kontinuerlig kørsel med gennemsnit på cirka 22-28 km i timen.
Dæk og punkteringer:
Du skal have nogenlunde nye dæk på dine hjul, så vi minimerer de u-undgåelige punkteringer.
Da vi ikke er performance cykelklub så anbefaler vi de lidt tungere pendler dæk med meget modstand overfor punkteringer.
Flere af os bruger Chaoyang som tilmed er utrolig billige så de kan skiftes proaktivt og dermed kan du være heldig aldrig at punktere: https://cykelgear.dk/reservedele/daek/citybike-daek/chaoyang-kestrel-700-x-28c-5-mm-indlaeg
Vi hjælpes ad, vi holder en positiv energi og vi er glade for at cykle sammen!
Der er en "SCL klubkasse" som vi allesammen betaler til. Der betales her på holdsport, og klubkassen bruges således:
Når du har tilmeldt dig sæson 2026, kan du melde dig ind i vores private SCL Facebook side og deltage på alle træninger: https://www.facebook.com/group...
Vi cykler sammen og venter på hinanden!
Alle træninger, sociale arrangementer, sommergrill og turplanlægning foregår i Facebook begivenheder.
På events fremgår præcist mødested og klokkeslet, fx kan mødested ændres eller 8.30 ændres til kl. 9, eller forventet varighed kan ændres fra 2 til 3 timer.
Nedenstående kalender oversigt viser den overordnede sæson plan for SCL cykelture.
Dvs brug altid Facebook gruppens events.